GDPR og billeder

Lokalarkiverne er ikke som museumsarkiver omfattet af Arkivloven. Det gør, at lokalarkiverne er underlagt GDPR reglerne, hvilket særligt er udfordrende med hensyn til billeder.

Det betyder nemlig, at lokalarkiverne kun må arbejde ud fra de regler i GDPR-bestemmelserne, der kaldes for samtykkemodellen.

Den indebærer, at lokalarkivernes medarbejdere, som helt overvejende er frivillige, skal sikre samtykke fra alle omtalte eller viste personer for at gemme materialet.
Datatilsynet betragter Arkibas som et register.

Arkivet må gerne registrere billeder og arkivalier i Arkibas under en navngiven person, hvis personen er nulevende (+ 10 år) og oplysningerne er almindelige personoplysninger.

Almindelige personoplysninger:

• Navn
• Adresse
• Kontaktoplysninger
• Stilling og arbejdsområde
• Fritidsinteresser
• Familieforhold

20 års reglen

Datatilsynet siger, at selv om vi godt må registrere et billede med almindelige personoplysninger, så skal vi vente 20 år med at publicere det på arkiv.dk

Det gælder:

• Portrætfoto
• Skolefoto
• Konfirmationsbilleder
• Fotos fra arbejdspladser

Foto af offentlige begivenheder er OK, og det er kirkelige handlinger også for det meste.

Personfølsomme oplysninger

Billeder med personfølsomme oplysninger må ikke offentliggøres.

Personfølsomme oplysninger:

• Race eller etnisk oprindelse
• Politisk overbevisning
• Religiøs overbevisning
• Filosofisk overbevisning
• Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
• Helbredsforhold
• Seksuelle forhold
• Genetiske og biometriske data

Hvis en person selv har offentliggjort personfølsomme oplysninger om sig selv, må de gerne viderebringes.

Er billedet mere end 100 år gammelt, eller hvis personerne på billedet har været døde i minimum 10 år, så må vi gerne offentliggøre billedet.

Hvis en person henvender sig og ønsker et billede fjernet eller ønsker ændringer i billedteksten, så skal vi efterkomme personens ønske.